Det lader til Apples iPad har skræmt Amazon, og tvinger dem til at gen-tænke deres Kindle e-bogs læser.
Blandt andet har Amazon postet over 50 jobannoncer på deres site, hvor man for eksempel søger en Hardware Display Manager, der skal kende en masse til LCD-paneler. Dette tyder på, at Amazon vil ændre Kindle fra at bruge e-ink teknologi – der kun er sort/hvid – til at bruge farve-displays, som på iPad.
Andre jobannoncer søger folk der kan lave “gadgets” og applikationer til Kindle, igen ting der kræver LCD-skærme og som ligner de funktioner Apple har indbygget i iPad.
Amazon har endda opkøbt Multitouch skærmfabrikanten Touchco, et skridt der igen tyder på, at Apple virkelig har skræmt Amazon med iPad’en.
